Runde, orangefarvede torsdage. Den fattige skomager fra Guanajuato, der kan gå på en måde, så ingen ser ham. Tavse, lilla fredage. Kong Filip II, der kigger strengt fra sit portræt på væggen. Myrerne med deres grønne parasoller. Tiden, der har vendt sig om, som når man ser på et postkort og vender det for at se, hvad der står bagpå. Honningfarvede tæpper og hjorte, der spiser cigaretter. Nachita, der tørrer blodet af vinduet og verfer coyoterne tilbage til deres århundrede. Og hele natten, der bevæger sig fremad i en flod fuld af stjerner, munde, grene, vinde og dræbte mexicanske generaler ...
Novellesamlingen Farvernes uge udkom for første gang i 1964, blot tre år før Gabriel García Márquez´ Hundred års ensomhed, og Elena Garro er ikke uberettiget blevet kaldt en forløber for genren magisk realisme. Disse tretten noveller er sprudlende og svimlende samling af fortættede universer, hvor tid og rum er flydende størrelser, som glider ind og ud af hinanden og antager nye overraskende dimensioner
